Brændes eller begraves?

Alle over 15 år kan selv tage stilling til, om de vil brændes eller begraves. 

Hvis ikke man selv har ytret ønske om enten bisættelse eller jordbegravelse, må ens pårørende træffe valget.

Langt de fleste, der dør i Danmark, bliver brændt – i 2013 var andelen cirka 81 procent (42.349 kremationer ud af i alt 52.471 døde). I de større danske byer overstiger andelen 90 procent. Godt 54 procent af kremationerne fandt sted på et folkekirkeligt drevet krematorium, mens de resterende lidt over 42 procent foregik på et kommunalt drevet krematorium.

 

Bisættelse

En højtidelighed i forbindelse med kremering kaldes en bisættelse.Ved deltagelse af en præst finder et jordpåkastelsesritual sted i kirken eller i kapellet. Efter kremeringen kommes afdødes aske i en urne.
 

 

Du kan selv hente en urne på krematoriet

Pårørende er meget velkomne på Horsens Krematorium.
Du må gerne selv hente en urne. Vores krematoriemedarbejdere udlevere urnen og giver gerne en lille rundvisning i krematoriet.

Kontakt kirkegårdsassistent Tonny Lohmann Jensen tlf. 75 62 36 26, eller krematoriet på tlf. 24 99 88 50.

Mere om krematoriedrift - Danske Krematoriers Landsforening

Kontakt os