Kendt urnefællesgrave med græs

Kendt urnefællesgrave med græs findes i afdeling A og C.

Afdeling A er opdelt i gravrum, der er afgrænset af hække. Hvert gravrum indeholder 6 - 18 gravsteder, der er udlagt i græs og afgrænset af brostensborder og stier. Der må placeres 2 blomstervaser i græsset pr. gravplads, som kan købes af kirkegården.

I afdeling C består gravstederne udelukkende af græsareal og gravsten, men der er mulighed for at få anlagt et lille bed ved opretstående gravsten. Ved gravsteder uden bed må der placeres 2 blomstervaser i græsset pr. gravplads, som kan købes af kirkegården. Der må lægges pynt, buketter og anden udsmykning af midlertidig karakter på liggestenen, men ikke på græsset.

Gravstederne bliver vedligeholdt af kirkegården, hvilket betyder, at der i forbindelse med urnenedsættelsen skal betales for pasningen for hele fredningsperioden, dvs. indeværende år + 10 år.